Hvor meget skal du bruge for at gå på pension? 4 %-reglen forklaret

Gang de årlige udgifter, du regner med at have som pensionist, med 25. Det er 4 %-reglen: målet er årlige udgifter divideret med 4 %, og det er det samme som at gange med 25. Hvis du regner med at bruge 40.000 dollar om året, peger reglen på 1.000.000 dollar. Reglen bygger på historiske data fra det amerikanske aktiemarked, og den er et udgangspunkt for planlægningen, ikke et løfte.

PensionsberegnerHvor meget til pension?Prøv gratis

Regnestykket

Mål = årlige udgifter ÷ udtrækningsrate. Ved en udtrækningsrate på 4 % er division med 0,04 det samme som multiplikation med 25. Altså:

• 30.000 dollar om året kræver 750.000 dollar.
• 40.000 dollar om året kræver 1.000.000 dollar.
• 60.000 dollar om året kræver 1.500.000 dollar.

En lavere udtrækningsrate kræver flere penge at spare op. Ved 3,5 % kræver 40.000 dollar om året 40.000 ÷ 0,035 = 1.142.857 dollar. Det er derfor, valget af rate er lige så vigtigt som selve udgifterne.

Hvor de 4 % kommer fra

I 1994 udgav William Bengen artiklen "Determining Withdrawal Rates Using Historical Data" i Journal of Financial Planning. Han testede en portefølje af amerikanske aktier og obligationer mod de faktiske afkast gennem historien, med start i forskellige år. Han spurgte, hvor meget en pensionist kunne hæve det første år og derefter øge med inflationen hvert år, uden at pengene slap op i løbet af 30 år. For den sværeste periode i historien var svaret omkring 4 %.

I 1998 offentliggjorde Cooley, Hubbard og Walz en undersøgelse, der ofte kaldes Trinity-undersøgelsen. Den testede en række udtrækningsrater mod historiske amerikanske data og talte, hvor ofte hver rate holdt. For porteføljer med mindst halvdelen i aktier holdt det at hæve 4 % af startbeløbet det første år og øge det beløb med inflationen i 30 år i næsten alle de perioder, de undersøgte, men ikke i alle.

Hvad reglen siger, og hvad den ikke siger

Reglen opsummerer ét lands historie. Den er ikke en lov for markederne. Husk disse begrænsninger:

• Tid. Undersøgelserne så på cirka 30 år. Hvis du skal have pension i 40 eller 50 år, er en lavere rate det mere forsigtige valg.
• Markeder. Undersøgelserne brugte historiske amerikanske afkast for en blanding af aktier og obligationer. Andre lande og andre blandinger har haft en anden historie, og fremtidige afkast kendes ikke.
• Før skat og gebyrer. Skat på udbetalinger og investeringsgebyrer reducerer det, du beholder. Tallene tager ikke højde for dem.
• Udgifter. Reglen forudsætter, at udtrækningerne stiger med inflationen hvert år. Nogle bruger mere i starten og mindre senere, og det ændrer resultatet.
• Anden indkomst. En pension eller offentlig ydelse dækker en del af dine udgifter. Træk den garanterede indkomst fra først, og anvend derefter reglen med 25 gange på det beløb, der er tilbage.

Dette er undervisning, ikke finansiel rådgivning. En planlægger, der kender hele din situation, kan give dig et bedre svar end en tommelfingerregel.

Tænk i dagens penge

Penge i fremtiden køber mindre, fordi priserne stiger. For at sammenligne rigtigt skal du trække inflationen fra afkastet. Det reale afkast er:

reelt afkast = (1 + afkast) ÷ (1 + inflation) − 1

Med et afkast på 5 % og en inflation på 2 % bliver det reelle afkast 1,05 ÷ 1,02 − 1 = 0,0294, altså cirka 2,94 %. At trække 5 − 2 = 3 % fra er tæt på, men lidt for højt, og forskellen vokser, jo større tallene bliver.

Når du regner i dagens penge, holder målet og væksten sig til samme enhed. Hvis du lader opsparingen vokse med det reelle afkast og sammenligner resultatet med et mål i dagens priser, stemmer de to overens. Hvis du lader opsparingen vokse med det nominelle afkast og sammenligner med dagens priser, ser resultatet bedre ud, end det er.

Et regneeksempel

Start med 100.000 dollar opsparet og læg 1.000 dollar til hver måned. Antag et afkast på 5 % og en inflation på 2 %, hvilket giver et reelt afkast på 2,94 % om året. Målet er 1.000.000 dollar, som dækker 40.000 dollar om året ved 4 %.

Hver måned vokser saldoen med det månedlige svarende til det reelle afkast, cirka 0,24 %, og derefter lægges 1.000 dollar til. Regnet måned for måned når saldoen 1.000.000 dollar efter 420 måneder, altså 35 år.

Skift én ting ad gangen:

• Læg 500 dollar mere til hver måned, altså 1.500 dollar. Målet nås efter 28 år.
• Planlæg med 30.000 dollar om året i stedet for 40.000 dollar. Målet falder til 750.000 dollar, som de samme 1.000 dollar om måneden når på cirka 28 år.

Hvad flytter svaret mest

1. Udgifter. Målet er 25 gange de årlige udgifter, så hver 1.000 dollar mindre om året sænker målet med 25.000 dollar. Det er det største håndtag, og det er det, du selv har mest kontrol over.
2. Månedlig opsparing. Penge, der sparés tidligt, har flest år til at vokse, så et højere månedligt beløb forkorter tiden meget.
3. Afkast og inflation. De fastlægger det reelle afkast, og små forskelle forrentes over årtier.

Budgetregneren hjælper dig med at anslå de årlige udgifter. Rentes rente-beregneren viser, hvordan væksten virker, før inflationen trækkes fra, hvilket er nyttigt, når du skal sammenligne med det reelle tal.

Trin

1. Anslå de årlige udgifter i dagens penge med Budgetregneren.
2. Træk den garanterede indkomst fra, du regner med, fx en pension.
3. Gang resten med 25. Det er målet.
4. Fremskriv din opsparing med Pensionsberegneren, som regner i dagens penge og viser, hvilken alder målet nås i, samt et diagram over saldoen.
5. Test en lavere rate, en længere pension og et lavere udgiftsbeløb, og se, hvor meget hver ændring flytter datoen.